Jeg startede med at spille P&P rollespil aka bordrollespil aka pen and paper rollespil for 22 år siden. Det var en fantastisk øjenåbner for mig. Jeg har altid været glad for at spille bræt og kortspil. Men Dungeons & Dragons bragte noget fuldstændigt nyt til mig, frihed og fantasi. Hvis man sidder og spiller et normalt brætspil er man bundet op på felter man må gå på og stringente regler. I rollespil er der plads til at gå udenfor rammerne, men samtidig skal man holde sig indenfor nogle samfunds/gruppe normer for at få tingene til at fungere til alles tilfredshed.

Jeg skal personligt her komme med en lille fortælling om hvad dårligt rollespil er og hvor man også må sige at Dungeon masteren også udviste umodenhed indenfor dungeonverdenen.

Jeg havde rullet en ny karakter, som sødvanlig en troldmand (har aldrig kunne finde tilfredshed i at spille andet) og så fik jeg lov til at spille ham som Lawful evil alignment. Det gav jo min spilkarakter en enorm frihed som tog fuldstændigt overhånd i slutningen af et episk eventyr (Avatar trilogien). Troldmandens misundelse på de andre karakteres ejendele førte til at han, en af gangeen, slog resten af partiet ihjel...SUK. Pudsigt nok var der aldrig nogle der gad at spille med mig igen I princippet gjorde karakteren præcist hvad der var muligt indenfor reglerne men det var altødelæggende for et ellers fastsammentømret party. Vores Dungeon master som ikke havde spillet så længe på daværende tidspunkt, burde jo, i bagklogskabens krystal klare lys have ha stoppet min karakter med et pludseligt angreb af en meget smitsom sygdom eller lignende for at holde resten af gruppen i live, men sådan gik det ikke.

Jeg har siden fortrudt min karakter, som ellers var ret episk, i en ond retning, men fortrudt ham for at have spoleret et godt sammenhold. Det blev heldigvis aldrig personligt, men det ødelagde mange gode spille sessioner som nu ikke blev til noget.

Så min advarsel til alle derude, lad ikke jeres lyst til frihed i rollespillet dominere sammenhold og rollespil for at din egen karakter skal opnå mest muligt for egen vinings skyld.

Jeg har siden spillet mange andre karakterer hvor min karakter har været en pestilens for partiet, har raget til sig, men ikke en som ikke vil i samme retning som hele holdet.